Kirstine Sand

Kirstine Sand

Velkommen til web-galleri "Kirstine Sand". Her kan du finde information om min baggrund, min kunst, aktuelle udstillinger m.v.

Baggrund
Stort set hele livet har jeg udfoldet mig kunstnerisk gennem maleriet. Parallelt med min erhvervs-mæssige karriere er mit maleri løbende udviklet og vokset - det er dog stadig en bibeskæftigelse. Jeg er uddannet jurist og har siden endt uddannelse været beskæftiget i ejendoms-branchen.

Karakteristika og metode
Gennem de seneste år har mine motiver bevæget sig fra det naturalistiske til det abstrakte.
Til det abstrakte motiv finder jeg inspiration både i naturens lyssætninger og stemninger, men jeg bruger også gerne fotografiske billeder som afsæt. Jeg arbejder eksperimenterende og følende. Det er naturligt for mig at udvikle mit maleriske håndværk og min æstetiske sans kontinuerligt - jeg inspireres af at anvende nye metoder i arbejdet, at arbejde med lærredets afgrænsning eller bestemte farvevalg. Den kunstneriske metode er for mig båret af intuition og egenfornemmelse. Mine billeder er færdige, når jeg fornemmer den rette balance i stemning, bevægelse og farvesammensætning.
Jeg illustrerer ikke litterært, hvad mit blik møder, og mine billeder har derfor ingen titel. Jeg har valgt netop billedet som udtryksform og ikke ordet. Jeg ønsker ikke at fastlåse beskueren men at overlade oplevelsen til modtagerens fantasi og fortælleevne. Mine værker undersøger med andre ord maleriets rum, farve og dynamik - og lader det være en åben mulighed for beskueren at finde mening og fortælling.

Kirstine Sands Autograf

Telefon: +45 30 35 79 96 - Mail: info@kirstine-sand.dk - Copyright © Kirstine Sand 2010 - All rights reserved - CMS Hjemmeside Design af Kenneth Dambo